Opfølgning Seatrout Open Jylland – Efterår 2017
I forlængelse af Seatrout Open Fyn var det så blevet Jyllands tur til at gå glæde af denne fiskekonkurrence afholdt af Go-Fishing.
For første gang skulle den ellers så populære konkurrence fra Fyn afprøves på de nordlige breddegrader. Hvilket jeg som østjyde så vældig meget frem til. Desværre har man bare ikke rigtig set eller hørt om, at konkurrence skulle afholdes og det må siges at det afspillede antallet af deltager også.
Lige knap 120+ deltagere var der med til denne første gangs afholdelse, og det er ganske vist også meget pænt når man ser på det var første gang. Men med det præmieliste og de 350-400 deltagere, som der er med når det bliver afholdt på Fyn. Så er det et stykke vej igen.
Vi kan dog heldigvis glæde os over, at man ikke har trukket følehornene mere til sig, end at man ønsker at forsøge med 2 nye (både forår og efterår) her i 2018.
Selvom der var færre deltagere. Så blev der alligevel fanget fisk og her skal I få resultatet.
Resultat
Da fiskekonkurrencen ikke har været afholdt i Jylland før. Så har jeg intet at sammenligne den med. Jeg kan blot konkluderer, at havde det været en konkurrence hvor Jylland og Fyn var blevet slået sammen. Så ville kun vinderen af Jylland kun have fået en 4. plads i den samlet stilling for sin vinderfisk.
Men trods det skal der alligevel lyde et tillykke til Rene Nielsen for hans havørred på 65cm og 2995g. En fisk der giver ham en rejse til Maldiverne i 6 dage.
Arrangøren leverer en masse finurlige tal og statistikker til deres konkurrence og på et parameter viste Jylland sig bedre end Fyn. Det skyldes at tager man indvejede- og fotofisk i samme pulje. Så viser det sig at 69% af de deltagende i Jylland runden fangede fisk – hvorimod kun 62% formåede at gøre det samme i Fyn runden.
Læs om resultatet fra Seatrout Open Fyn – Efterår 2017: http://www.fiskekonkurrencer.dk/seatrout-open-fyn-efteraar-2017-resultatet/
Præmielisten
Udover Rene´s fisk blev der også fanget mange andre fisk. I alt blev 20 fisk indvejet – hvilket vidner om, at folk løbende har været gode til at holde sig opdateret med stillingen løbende i løbet af weekenden og ikke har taget unødvendige fisk med til indvejning.
Her er præmiefordelingen blandt de 10 største.
Top | Fisker | Længde (cm) | Vægt (g) | Agn | Spot | Præmie | Værdi |
1 | Rene Nielsen | 65 | 2695 | Final Schrimp | Genner Bugt | 6 dages fiskeeventyr til maldiverne | 24.000 ,- |
2 | Mads Holst | 63,5 | 2665 | 15g Möresilda | Mariager Fjord | Orvis Helios fluestang Orvis Hydros fluehjul | 9.800 ,- |
3 | Anders Brøndum | 60 | 2430 | Blink 360 | Kolding Fjord | Feelfree Lure 10 fiskekajak | 8.000 ,- |
4 | Yavuz Demiraslan | 59 | 2420 | Blink 360 | Bøsøre | Geddeoplevelse: · Vision Big Daddy Titanium fluestang · Vision Big Daddy Fluehjul · Geddeseminar på Broholm Slot | 6.800 ,- |
5 | Mik Prinz | 58 | 2205 | Flue: Brenda | Djursland | 4-delt Greys GR70 spinnestang ABU revo 2 Inshore fastspolehjul | 5.800 ,- |
6 | Nikolaj Kapteina | 57,5 | 2050 | Snurrebasse No3 | Mariager Fjord | Lamson Waterworks Force fluehjul | 5.200 ,- |
7 | Michael Malling Nielsen | 56,5 | 1950 | HL Blink | Djursland | Aquaz Dry Zip åndbare støvlewaders | 5.000 ,- |
8 | Rene Ellegaard Andersen | 52 | 1820 | Flue: Juletræ i sølv | Mariager Fjord | Westin W4 10” kystspinnestang 15 stk. Westin kystagn | 2.600 ,- |
9 | Henrik Bojsen | 56 | 1770 | Kobber Möresilda | Følle | 15 stk Niels Vestergård fiskefilm fra både ind- og udland | 2.500 ,- |
10 | Martin Nielsen | 52,5 | 1570 | Blink 360 | Kolding Fjord | Fiskesolbriller fra Maui Jim | 2.100 ,- |
Den samlede stilling kan ses her:
Lodtrækning
Lige som version var der også en lodtrækning om 12.000 kr til 2 heldige deltagere. Alt det krævede for at have en chance for at vinde var at enten indveje en fisk eller sende et billede ind af en fotofisk fanget i løbet af weekenden.
Begge vindere deltog med et billede af en havørred på under 30cm. Men det er ganske rigeligt for at deltage og tilsyneladende også for at vinde. Den ene; Lasse Lendal havde endda fået afvist en ganske flot havørred på 70cm under forårs version af Seatrout Open Fyn – da den ikke kunne leve op til fulton skalaen til trods for at det ikke var en nedgænger med blank fisk.
Et gavekort på 12.000kr må også siges at være en ganske fin trøstepræmie. Det forlyder endda, at han også fangede en fisk der ville have kunne sneget sig med i top 10. Men at han valgte at genudsætte direkte efter.
De 2 der vandt er således
Trækning | Vinder | Præmie | Værdi |
1 | Lasse Lendal | Gavekort til Go-fishing | 12.000 ,- |
2 | Henrik Buhl | Gavekort til Go-fishing | 12.000 ,- |
Sidste vers
Arrangøren har også frigivet nogen statistiktal i forhold til fordeling af fangede fisk, som har sneget sig ind som fotofisk. Det fordeler så således;
Fordeling af fotofisk mht Agn | |
Spin | 36 |
Flue | 19 |
Bombarda | 14 |
Skulle du have lyst til at se mange flere billeder af fisk fanget under konkurrencen kan et galleri af fotofiskene findes her; https://www.go-fishing.dk/category/seatrout-open/seatrout-open-fotofangst/sto-2017-efteraar-jylland-fotofangster/?ph=030e4230894be4b0ad68239f